Udstilling
De første danske katte blev vist på udstillinger i 1920’erne, sammen med fugle, fisk og planter, arrangeret af Foreningen for Stuekultur. I 1931 blev den første danske racekatteklub stiftet, og umiddelbart efter blev den første katteudstilling arrangeret. Siden hen er der kommet større og større interesse for udstillinger, og i 1990’erne har det været eksplosivt.
De 4 danske katteklubber, Dansk Racekatteklub, Jysk Racekatteklub, Katteklubben og Racekatten, afholder hvert år 2-3 udstillinger hver. Hovedorganisationen for de 4 klubber er Felis Danica. Udstillingerne finder altid sted i weekenderne og kan enten være 1 eller 2 certifikatudstillinger, hvilket er et udtryk for, om udstillingen forløber over 1 eller 2 dage. Hovedklubben Fifé, som Danmark er associeret til, har nogle faste regler verden over omkring afholdelse af udstillinger. Således kan katte konkurrere på retfærdig vis på kryds og tværs af landegrænserne.
I 1997 godkendes den Sibiriske kat af Federation Internationale Feline (FIFe) og i 1998 fik racen certifikatrettigheder på udstillinger.
For at kunne deltage på en udstilling, må man være medlem af en af de ovennævnte 4 katteklubber. Katten skal tilmeldes til udstillingen cirka 4 uger før den afholdes.
Selve udstillingsdagen begynder meget tidligt, og man starter med at gennemgå et dyrlægetjek med sin kat, før man får adgang til udstillingen. Dyrlægekontrollen er for at udelukke katte fra udstillingen, som viser de mindste tegn på sygdom eller parasitter, for at undgå smittespredning til de andre katte på udstillingen. Hvis en kat bliver afvist i dyrlægekontrollen, bliver de efterfølgende katte af samme ejer også afvist, da man må formode at de også er smittet. Hvis en kat udviser symptomer på sygdom under udstillingen, må den fjernes omgående.
Vaccinationsattest skal forevises, og må ikke være over et år gammel. Hvis katten skal revaccineres skal det gøres minimum 15 dage før.
Af hensyn til evt. smitterisiko, skal kattene altid være i en transportkasse, når de ankommer til udstillingen.
Når man har været gennem dyrlægekontrollen, får man udleveret sit nummer og katalog, hvori det kan læses, hvilket bur man har fået tildelt, og hvilke katte der deltager på udstillingen. Man kan også læse i kataloget, hvilken dommer der skal bedømme hvilke racer og katte. På en udstilling kan der være 300-400 katte.
Kattene er delt i fem kategorier: Langhår, Semilanghår, Korthår, Orientalske katte og Huskatte. For racekattenes vedkommende er de desuden delt op efter alder, køn, om de er kastrerede eller ej, og endelig klasser, der viser om de voksne katte tidligere har været udstillet og har opnået certifikater.
Forberedelse til en udstilling;
På udstillingen opholder kattene sig i hvert sit bur, eventuelt to eller flere katte fra samme ejer i et dobbeltbur.
Disse bure kan man udsmykke efter eget valg og smag, og oftest syer man burgardiner. Disse gardiner er ikke kun til pynt, men skal også beskytte katten mod træk og skærme lidt af for de andre katte i burene ved siden af. Burene her i landet har altid samme standardmål, som er 60 cm høje og dybe og 75 cm. bredde. Har man mere end en kat, men max. tre katte, kan buret udvides til dobbelt, ved at fjerne en løs væg i midten.
Kattesand fås på udstillinger i Danmark. På udstillinger vil der være en del stande, hvor der er mulighed for at købe diverse katteartikler.
Tjekliste;
- Kattens stamtavle
- Vaccinations attest
- Bekræftelse for tilmeldingen & kvittering for betalingen
- Burgardiner
- Kurv eller hule
- Tæppe til bunden af buret
- Kattebakke & evt. eget grus
- Grusske til kattebakken
- Mad- og vandskåle & foder
- Børste/kam & andet soigneringsgrej & evt. trimmebord
- Stol, bord og madpakke til dig selv
Showvask;
Når man går på udstilling, skal man huske på, at det er ligesom en skønhedskonkurrence, hvor det både er det indre og det ydre, der tæller, altså både temperament og udseende. Derfor handler det ikke kun om at have en smuk kat, men også om at den er ”sat op til show”, altså forberedt. Men på den anden side, skal man også huske at, hvis man har en kat, som ikke lever helt op til standarden, kan man altså ikke forvente meget, selvom man måske er god til at forberede katten til udstilling.
Hvis to meget flotte katte mødes på en udstilling i konkurrencen, og begge lever fint op til standarden, vil dommeren gå i detaljer og se på, hvilken kat der er bedst præsenteret. Derfor kan man altså ikke undgå at bade en kat før en udstilling. Men lad det blive til en vane for katten at komme i bad, og væn den til det fra den er killing. Man kan eventuelt bade katten en gang om måneden. En god pels kan klare at blive vasket mindst en gang om ugen, hvis man bare anvender et godt plejeprodukt.
Det er i høj grad et spørgsmål om erfaring og teknik at få en Sibirisk kat til at præsentere sig flottest muligt på en udstilling.
Det er forskelligt fra kat til kat, afhængig af pelskvalitet, hvor lang tid før udstillingen man skal bade sin kat. Mange vasker sine katte i ugen før udstillingen, og andre endnu tidligere, så pelsen kan nå at få sin normale fylde igen. Nogle katte skal vaskes flere gange. Start altid med at klippe kattens klør.
Det er også et krav til udstillingen, at kattens klør er klippet.
Katte har nogle områder på kroppen, hvor de ofte fedter og filtrer mere i pelsen. Det vil for eksempel være bag ørerne, i kraven, i armhulen, og for hankattenes vedkommende på halen over roden, hvor deres kønskirtel sidder. Det kan være en videnskab i sig selv at holde bugt med en fertil hankats hale.
De fleste katte filtrer lettere i pelsen, hvis den er fedtet og beskidt, så derfor kan det være en hjælp at bade sin kat oftere, hvis den har tendens til at filtre.
Der er naturligvis forskel på at bade en kat med henblik på udstilling, og med henblik på husbehov, men generelt handler det om at fjerne alt fedt og snavs fra pelsen, at fremhæve pelsens farver, og sørge for at pelsen ikke bliver tør eller statisk elektrisk, og får den rette hårstruktur.
Der findes et hav af produkter til disse formål og det, der virker perfekt til den ene kat, virker måske knap så godt til den anden kat. Derfor må man prøve sig frem.
Men det spiller altså ingen rolle, hvilken shampoo man anvender, hvis kattens pelskondition for øvrigt er dårlig. Se til at katten altid får kvalitetsfoder og trives, så opnår man lettest en god pelskvalitet.
Man skal huske at børste katten før badning, da det ellers vil være helt umuligt at rede pelsen ud bagefter. Det er så ærgerligt at skulle være nødt til at klippe i pelsen for at få knuder ud, da dette ofte ødelægger pelsen og præsentationen af den.
Hav alt hvad der skal bruges klar, inden katten gøres våd.
Anvend gerne en stålkam med grove tænder til at rede pelsen igennem først. Anvend derefter en stålkam med fine tænder, og efterfølgende en stiv karte og eventuelt en god naturbørste, som ikke slider så meget på pelsen. Man skal huske at anvende en kam, som kan nå helt ned i bunden af kattens pels, og ikke kun i det yderste lag.
Katte har en højere kropstemperatur end mennesker, derfor skal vandtemperaturen også være lidt varmere. Mærk temperaturen på din håndrod.
Når katten bades, pas da på at den ikke får sæbe og vand i øjnene og ørerne.
De Sibiriske katte kan have en tendens til at se fedtede ud i pelsen, derfor anbefales det at starte med at anvende et affedter-middel før vask (kaldes oftest Show cleaner). Affedter-midlet påføres i tør pels. Det skal arbejdes blidt ind i pelsen, ikke gnubbes mod huden. Lad det sidde i pelsen i cirka 10 minutter, og skyl det derefter grundigt ud.
Nu kan man anvende en dybt rensende shampoo. Denne shampoo går ind, gir volumen og strid hårstruktur og renser fedt og snavs ud af pelsen, og gør pelsen modtagelig for de efterfølgende plejeprodukter.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende den rensende shampoo 2 gange. Lad gerne shampooen sidde og virke i pelsen 2-5 minutter.
Dernæst kan man anvende den følgende shampoo i serien som giver glans, volumen og hjælper til den rette stride hårstruktur. Det sidste man bader katten i, er en balsam, som bidrager med kondition, volumen og ser naturlig ud.
Skylning af kattens pels er det allervigtigste ved hele vasken. Selvom man vasker katten efter alle kunstens regler, kan man ødelægge det hele ved blot ikke at skylle tilstrækkeligt, da pelsen så vil fedte og falde sammen.
Til sidst kan man anvende en spray, som giver pelsen det sidste finish. Dette kan være en spray som giver pelsen volumen og hold, samt får pelsen til at virke mere strid i overfladen og får den til at stå og have mere fylde med hold. Det er en spray som virker mod statisk elektricitet og fremhæver farven. Men pas på ikke at bruge for meget spray, idet pelsen da ofte vil fedte til og falde sammen.
Denne spray skylles ikke ud, men anvendes sammen med føntørringen. Der sprayes nedefra og mod kattens pelsretning.
Katten tørres først let i et håndklæde, men pas på ikke at filtre pelsen ved at frottere katten. Føntørring er nødvendigt, ellers tager det for lang tid for katten at tørre, og katten bliver afkølet.
Start med maven, og føntør samtidig med børstning, eller vil pelsen krølle. Pas på med varme, og brug føntørrer med svag støj.
Føntør altid bagfra, fra halen og op mod hovedet, så pelsen bliver lidt mere luftig og står, frem for at klappe sammen og se kedelig ud.
Hvis katten, trods omhyggelig badning, alligevel har fedtede områder i pelsen, eventuelt bag ørerne, den dag du står på udstillingen, kan man anvende pudder. Dette pudder kan ikke skåne dig eller katten for en badning, men kan bruges på problemområder i en nødsituation. Pudderet bør skylles ud efter en udstilling, for at undgå irritation i huden. Der findes også mange forskellige produkter af pelspudder, og igen må man prøve sig frem for at finde ud af, hvad der lige netop er bedst til ens kat.
Børst kattens pels igennem en ekstra gang, inden den skal til bedømmelse hos dommeren.
Selve udstillingen;
En katteudstilling, er en skønhedskonkurrence, men også en hobby som så meget andet. Det er en mulighed for at møde andre mennesker med samme interesse som en selv. Udstilling er en lejlighed til at præsentere en sjælden race som de Sibiriske katte, og fremvise sine eksemplarer af racen. Det er også en chance for opdrættere til at få bedømt sit avlsarbejde af en dommer, for at få vished om, om man arbejder i den rigtige retning med sit opdræt.
Indenfor hver race er kattene inddelt i 19 klasser, alt efter deres alder og tidligere opnåede udstillingsresultater.
I henhold til FIFe’s udstillingsregler er der følgende klasser:
Klasse 1 – Europa Champion (den højeste klasse for voksne, fertile katte)
Klasse 2 – Europa Premier (den højeste klasse for voksne, kastrerede katte)
Klasse 3 – Grand International Champion
Klasse 4 – Grand International Premier
Klasse 5 – International Champion
Klasse 6 – International Premier
Klasse 7 – Champion
Klasse 8 – Premier
Klasse 9 – Åben klasse for fertile over 10 måneder
Klasse 10 – Åben klasse for kastrater over 10 måneder
Klasse 11 – Ungdyr (6-10 måneder)
Klasse 12 – Killinger (3-6 måneder)
Klasse 14 – Huskatte
Klasse 15 – Avl
Klasse 16 – Opdræt
Klasse 17 – Veteran
Klasse 18 – Pensionist
Klasse 19 - Kuld
Når kattene skal bedømmes, bringes de først og fremmest op til hvert deres bur bag ved dommeren. Dette er bure uden udsmykninger. Herfra tages de ud en efter en, for at komme til dommeren for deres bedømmelse. – Nogle gange tages de ud af dommerens hjælper, kaldet stewarden, og andre gange må man selv præsentere sin kat på bordet for dommeren. Dommeren vil nu vurdere alle kattens træk og nedskrive sin kritik punkt for punkt, i forhold til som det står opstillet og beskrevet i standarden.
Når alle kattene i klassen er bedømt, udtages de bedste. Resten bliver ikke nummereret, men samtlige deltagende katte får en karakter og kritikseddel.
Kattene kan ud fra deres bedømmelser blive tildelt:
Excellent eller udmærket 100-88 point
Meget god 87-76 point
God 75-61 point
Temmelig god 60-46 point
De sidste tre bedømmelser anvendes dog meget sjældent i Skandinavien. Måske hænger dette sammen med at standarden på racekatte ligger på et højt gennemgående niveau, sammenlignet med andre europæiske lande.
Når katten har været til bedømmelse hos dommeren, kan kritiksedlen afhentes i sekretariatet, og mod forevisning af denne, kan der købes kokarder (præmier), til de katte som har vundet certifikatet eller fået betegnelsen excellent.
Når samtlige katte er blevet bedømt, bliver der afholdt nominering, hvor hver dommer udtager den bedste voksne han og hun, bedste kastrat han og hun, bedste ungdyr og bedste killing. Denne nominering foregår på tværs af racerne og farverne, men stadig i de 4 inddelte kategorier. De udtagne katte deltager i konkurrencen om Best In Show.
I konkurrencen skal dommerne tage stilling til og stemme om, hvilken kat der skal have følgende titler:
Bedste voksen (BIS)
Bedste voksen, modsatte køn (BOX)
Bedste kastrat (BIS-kastrat)
Bedste kastrat, modsatte køn (BOX-kastrat)
Bedste ungdyr (BIS-ungdyr)
Bedste killing (BIS-killing)
Certifikater, titler og nomineringer;
I klasserne 3-10 konkurrerer de fertile mod de fertile og kastraterne mod kastraterne om certifikater, hvilke der skal opnås et bestemt antal af for at opnå en titel og rykke op i næste klasse. I klasserne 1,3,5,7 og 9 konkurrerer de fertile katte, og i klasserne 2,4,6,8 og 10 konkurrerer de kastrerede katte.
Selvom en kat måske har opnået toppen i sin udstillingskarriere, vil den altid begynde helt forfra, når den bliver kastreret.
Hvis en kat er rigtig flot kan den måske være så heldig at nå toppen, både som fertil (Europa Champion) og senere som kastrat (Europa Premier).
Killinger og ungdyr konkurrerer ikke om certifikater, men om præmieringen Excellent 1 (forkortes EX1), Bedst I Varietet (BIV) og nominering (NOM). Eller måske endda Best In Show (BIS).
En killing kan udstilles første gang, når den er 3 måneder gammel. Når en kat er 10 måneder gammel, kan den begynde at konkurrere om certifikater.
Åben klasse;
Dette er den første klasse (klasse 9), hvori der kan vindes certifikater. Katten skal minimum være 10 måneder. Udover at en kat kan vinde førstepladsen, kan den også vinde et certifikat, hvis dommeren skønner at katten lever tilstrækkeligt op til den pågældende standard, og dermed opnår de nødvendige 93 points. I denne klasse skal der samles 3 certifikater af CAC, for at opnå titlen Champion, og komme op i næste klasse. De 3 certifikater skal være givet af 3 forskellige dommere.
Champion;
Dette er klasse 7. Nu er katten Champion og på vej mod International Champion, hvilket kræver 3 certifikater af CACIB, givet af 3 forskellige dommere i mindst 2 forskellige lande. For at katten kan opnå sit certifikat i denne klasse, skal den mindst op på 95 points.
International Champion;
Dette er klasse 5, og her skal katten opnå 6 certifikater af CAGCIB med et pointkrav på 96 points. Certifikaterne skal opnås ved 3 forskellige dommere i mindst 3 forskellige lande.
Grand International Champion;
Dette er klasse 3, hvor katten nu er på vej mod Europa Champion. Her skal katten samle sig 9 certifikater af CACE, med et pointkrav på 97 points. Certifikaterne skal være givet af mindst 3 forskellige dommere, i mindst 3 forskellige lande. Hvis dette opnås, har katten vundet certifikater på i alt 21 udstillinger, og opnår derved den højeste titel, en kat kan opnå inden for FIFé, nemlig European Champion.
European Champion;
Det er kun ganske få katte, der har et udseende og en kvalitet der gør, at den opnår denne titel. På årsbasis er det kun 25-30 danske katte, der opnår denne titel pr. år.
Med denne titel kan katte stadig udstilles, men nu i klasse 1 og vil fremover få tildelt Ærespræmie i stedet for certifikat.
Det er vigtigt at den Sibiriske kat ikke præsenteres som en Maine Coon eller en Norsk Skovkat på en udstilling, nemlig som udstrakt. Den Sibiriske skal ikke være lang og stor på samme måde som de andre skovkatte racer, men i stedet virke kompakt og fremvise sine runde former. Den Sibiriske skal nærmere fremvises for dommeren som en Hellig Birma, hvor den nærmest beskrevet sidder i udstillerens hånd med sine bagben, og bliver støttet under sine forben. Her ses Tatyana Pavlova med Maks Laskoviy Zver’ i Moskva.
Forkortelser for de opnåelige titler;
Champion CH
Premier PR
International Champion IC
International Premier IP
Grand International Champion GIC
Grand International Premier GIP
Europa Champion EC
Europa Premier EP
Verdensvinder WW
FIFe American Champion FAC
FIFe American Premier FAP
Juniorvinder JW
Distinguished Show Merit DSM
Farver og mønster/EMS system;
I januar 1992 blev Easy Mind Systemet taget i brug. Dette skulle gøre det lettere at beskrive katte mht. race, pelsfarve og mønster.
Her er farverne på de Sibiriske katte listet op ifølge EMS-system
Semilanghårs katte, Kategori II.
Den første del af farvekoden er skrevet med bogstaver, og indikerer hvilken race der er tale om. De Sibiriske katte skrives altid således; SIB
Bogstaverne for de Sibiriske kattes farver;
a blå
d rød
e creme
f sort tortie
g blå tortie
n sort, brun, vildtfarvet
s sølv
w hvid
y golden
- Med hvid;
01 van – mere end 75 % hvid
02 harlequin – 50-75 % hvid
03 bicolour – 25-50 % hvid
09 hvid – mindre end 25 % hvid
En uregistreret/godkendt farve skrives med X. – For eksempel farven hos Neva Maskerade.
Tallene for kattens tabby, altså mønster;
11 shaded
21 uspecifik tabby, agouti
22 blotched tabby/klassisk tabby
23 makrel tabby
24 spotted tabby
25 ticked tabby
Tallene for kattenes øjenfarve (bruges egentlig ikke inden for den Sibiriske race);
61 blå øjne
62 orange øjne
63 odd eyed (to forskellige farver øjne)
64 grønne øjne
Eksempel; en kat der er sort sølv klassisk tabby, vil betegnes ”SIB ns 22” ifølge EMS systemet.
TEKST AF LAILA MELDGAARD, KATTERI DK MELDGAARDS - COPYRIGHT.
