En semilanghårs kat

En semilanghårskat

 Den Sibiriske kat er en semilanghårskat, det vil sige, den er hverken korthåret som en huskat, eller langhåret som en perser, men ganske midt imellem.

Det karakteristiske ved en semilanghårskat er, at pelsen er lang ned omkring halen, brystet og maven. På ryggen og ned over siden er pelsen halvlang, men over skulder, hofter og hoved er pelsen forholdsvis kort.

På en semilanghårskat er pelsen på halen lang, og den lange pels strækker sig ned omkring bagbenene, så det ligner at katten har bukser på.

Pelsen varierer meget med årstiden, og da det kan blive utrolig koldt om vinteren i Rusland med frost ned til – 40 grader, ses en fuld pels med meget kraftig underuld. Modsat kan det være utrolig varmt om sommeren med op til + 40 grader, og her ses en forholdsvis kort pels.

Pelsen er tilsyneladende kort på oversiden af katten for at den ikke hænger fast i naturen, når katten skal jage for føde. Den er dog lang på undersiden af katten for at holde katten varm, når den lægger sig ned i det kolde klima. Den lange pels på halen bruges ligeledes til at holde ekstra på varmen.

Den Sibiriske kat har en tre-lags pels, som består af overpelsen, den almindelige pels og underpelsen. Udover den almindelige pels, har katten en underpels og en overpels. Underpelsen er nærmest uld, og er den som holder katten varm. Overpelsen består af stride dækhår, som er længere, tungere og glat, samt danner et beskyttende lag. Overpelsen kan virke olieret og i perioder få pelsen til at virke nærmest fedtet. Det er denne olie, som gør at pelsen er vandafvisende og strid.

Pelsen på den Sibiriske skal nærmest være luftig, fyldig og stå selv, og må ikke hænge fladt ned. Pelsen skal forme sig efter kroppen i fart, og være stille når katten lister sig ind på et bytte.

En pels som er for lang, for tynd eller har for lang underpels, er i disharmoni med den Sibiriske kats stærke og kompakte krop. Underpelsen skal naturligvis være kortere end resten af pelsen.

Det er ikke ønskeligt, at den Sibiriske kat har tufser (hårtotter) på spidsen af ørerne. I stedet har den tufser rundt om ørerne, for at beskytte mod sne.

Ligesom de andre skovkatte, Maine Coon og Norsk Skovkat, har den Sibiriske tufser, som er lange hår der vokser ud mellem trædepuderne, hvilket kaldes for snesko. Sneskoene sikrer at katten ikke synker ned i sneen, og ikke fryser fast på is. Pelsen er tydeligvis skabt til det hårde klima, som racen har overlevet i.

Den Sibiriske kræver generelt ikke meget pelspleje. Pelspleje skal gerne trænes fra katten er killing og gøres til en hyggestund.

I perioder fælder racen mere end i andre perioder. I sådanne perioder kan det være nødvendigt med daglig børstning, og måske endda brusning indimellem. En stålkam og en naturbørste er ganske velegnet til racens pels.

Killingepels kan være mere ulden end hos den udvoksede kat, og kan derfor være mere tilbøjelig til at filtre.

Hvis man bemærker en tør pels hos katten, kan dette være et udtryk for en unormal tilstand i huden. Pelsen vil have et mat udseende og vil føles tør.

Ofte vil man også bemærke skæl i pelsen, og katten vil måske endda have kløe.

Sygdom kan i nogle tilfælde have indflydelse på kattens hud og pels, og derfor bør man som en start altid konsultere en dyrlæge.

For at holde en god pels på katten, er det nødvendigt at fodre den med et kvalitetsfoder, som indeholder den rette mængde af en lang række næringsstoffer, så som; B-vitaminer, bioin, essentielle fedtsyrer og zink.

Hvis katten, trods den fodres med et kvalitetsfoder, stadig har tør pels, kan det komme på tale med et kosttilskud med forædlede fiske- og planteolier. Olien bør indeholde linol-, gammalinolen- og eicosapentonsyre. Man skal ikke uden videre give katten madlavningsolie.

Mange af kroppens hormoner påvirker også pelsen, derfor er det ikke usædvanligt med en mat og trist pels efter fødsel.

Fældning er et normalt fænomen, hvor et ældre udvokset hår fældes fra hårsækken, og erstattes med et nyt hår, som gradvist vokser frem fra samme hårsæk. En normal hårcyklus består af en vækstfase, en mellemfase og en hvilefase, der afsluttes med at håret fældes. Længden af hver periode afhænger af race og af, hvor på katten håret vokser. Langhårede katte har en længere vækstfase end korthårede, og hårene på ryggen har en længere vækstfase, end hårene omkring snuden.

De Sibiriske katte fælder to gange om året.

Fældning er derimod ikke normalt, hvis mange hår fældes på samme tid over en længere periode, og der ikke gradvist vokser nye frem.

I fældningsperioden kan katten tabe mange hår, og ofte er katten meget renlig og vil derfor slikke mange af hårene i sig. Dette kan medføre dannelse af hårboller, der kan blokere for normal tarmpassage. Dette kan derfor give katten opkastninger.

Man skal være opmærksom på at fældning kan skyldes kløe, og oftest er denne kløe forårsaget af lopper, eksem eller hormonelle problemer.

Der er pt. 8 forskellige racer inden for semilanghårsgruppen; Sibirisk kat, Maine Coon, Norsk Skovkat, Ragdoll, Hellig Birma, Tyrkisk Van, Tyrkisk Angora og American Curl.

For de som ikke kender racerne af udseende, kan de groft inddeles i 4 grupper;

1: Sibirisk kat, Maine Coon og Norsk Skovkat.

2: Hellig Birma og Ragdoll.

3: Tyrkisk Van og Tyrkisk Angora.

4: American Curl.