Dansk
 
engelsk
        Bookmark and Share    
 

Gode råd

Gode råd


Vælg kvalitetsfoder:
Vi anbefaler at man fodre sin racekat med et kvalitetsfoder!!! Et kvalitetsfoder som for eksempel Royal Canin dækker alle kattens behov for vitaminer, mineraler og fedtsyre. Det giver øget livskvalitet, styrker immunforsvaret, ernære katten optimalt og giver et smuk blank pels, som kræver mindre pleje og giver mindre fældning.
Ved brug af kvalitetsfoder skal katten også mindre på kattebakken (her giver det også en besparelse på kattegrus), da den kan optage og bruge langt størstedelen af indholdet i foderet. Kvalitetsfoder giver en større mæthedsfornemmelse, og skal gives i langt mindre mængder ens discount foder. At fodre sin kat med discount foder, svarer til at vi mennesker spiser junk food/grill mad hver dag, og enhver ved jo hvad det gør ved en, så tænk på katten!
Selvom kvalitetsfoder som Royal Canin umiddelbart kan virke dyrt, så husk på at katten spiser mindre af det, den går mindre på toilet og dens livskvalitet bliver bedre, så alt i alt er det både det bedste og det billigste at fodre katten korrekt fra start af!
Foder som kan købes i supermarkeder, er IKKE kvalitetsfoder - heller ikke Whiskas!!! I dag er der jungle af fodermærker, men ikke mange af dem kan anbefales!
Køb dit foder hos dyrlægen eller i en større dyrehandel, hvor de har en ordentlig viden og kompetence.

Læs også det større afsnit på vores hjemmeside om emnet "Fodring".

 

Sygeforsikring - når 9 liv er for lidt:
Det er efterhånden mere eller mindre et krav - eller i hvert tilfælde en kraftig anbefaling - at man har en sygeforsikring på katten, som er købt hos os, minimum dens første 2 leveår.
Ellers er det i det mindste et krav, at man har taget alvorlig stilling til det!

Sygeforsikringen skal tegnes fra killingen er 6-8 uger gammel, så den er klar til at træde i kraft, den dag man henter killingen som 12 uger gammel!

Det kræver blot at man som killingekøber får oplyst sin kommende killings øretatoveringsnummer eller chipnummer, da det skal videregives til forsikringsselskabet.

Som veterinærsygeplejerske er sundhed og trivsel min store kæphest i opdrættet, og vi har et yderst rent opdræt, men trods det så kan der ske mange uforudsete ting efter killingen er overdraget til den nye ejer.

Selvom vores killinger sælges med sundhedstjek fra dyrlægen og er fuldt vaccineret, så er der desværre ingen garantier her i livet og ingen ved hvad morgendagen bringer!

Selvom vi erstatter med en ny killing, hvis der er nogen form for sygdom, som vi kan drages ansvarlig for, så kan man som katteejer hurtig ende op med en stor dyrlægeregning der overstiger kattens købspris, trods katten måske ikke overlever.... Katte er komplekse dyr og kan med lethed bærer på latent virus. Eller den lille nysgerrige killing kan ske at spise noget i hjemmet, som enten forgifter den eller sætter sig fast i dens tarm. Derud over så kan de nysgerrige killinger meget let komme til skade i det nye hjem, idet alt nyt skal undersøges. 

Og dernæst skal man ikke glemme alle de katte, som kommer til skade i trafikken!
Der kan ske rigtig mange ting og derfor er man altid bedst stillet, hvis man har en sygeforsikring!

Vi har efterhånden oplevet mange ting som katteopdrættere og vores holdning er nu den, at hvis man har råd til at købe så fin en kat, så skal man også have råd til at passe på den!

For at give en ide om, hvad en sygeforsikring koster, så er her lidt fra forsikringsselskabet Agria med priser fra 2015 (der er en lille stigning hvert år):
Den årlige dækning kan enten være den lave med et beløb på max. 21.230 kr. eller den høje årlige dækning på 37.150 kr.
Selvrisikoen kan være på 657 kr., 956 kr. eller 2.106 kr. afhængig af, hvor høj årlig dækning man ønsker.
Vælger man f.eks. den lave årlige dækning på 21.230 kr. så er selvrisikoen på 657 kr. og den årlige præmie for kattens forsikring er således 1.534 kr.

Selvrisikoen dækker alt, hvad katten måtte fejle (altså den kan være syg af flere omgange) inden for 125 dage.

OBS! de er meget strike med, at hvis der er gået bare én dag mere end de 125 dage, så skal selvrisikoen betales igen!

Vi anbefaler endvidere, at man får det tillæg i sin forsikring, som gør at man for 99 kr. ekstra i årlig præmie kan få dækket omkostningerne til medicin til katten. Alene én medicinsk behandling årlig vil løbe langt op over de 99 kr.

Hvis man ønsker, så er der faktisk også mulighed for at man kan tegne en livsforsikring der dækker prisen på en killing af samme race, hvis din kat dør.

Hos Dyrekassen Danmark koster en sygeforsikring ca. 1000 kr. i årlig præmie, med årlig dækning op til 27.000 kr. 

Topdanmark tilbyder denne kattesygeforsikring der hedder TopVet. Se mere på www.topdanmark.dk/kat eller ring på telefon 70 13 79 13.

Forsikringsselskabet Dyrekassen Danmark tilbyder også kattesygeforsikring. Se mere på www.dyrekassen.dk eller ring på telefon 96 98 18 50.

Forsikringsselskabet Agria er det største forsikringsselskab til dyr i Skandinavien. Se mere på www.agria.dk. eller ring på telefon 70 10 10 65.

 

Uønsket kradsning:
Husk at købe et kradsetræ, så møblerne skånes. For at få katten til at bruge sit kradsetræ, kan man med fordel benytte cat Nip/katteurt/Baldrian i spray. Mange katte bliver meget tiltrukket af denne urt og vil derfor blive meget interesseret i sit kradsetræ. 

Hvis man får problemer med at katten kradser et uønsket sted, kan vi varmt anbefale at man anvender "Feliway" i spray form et par gange om dagen. Feliway kan også hjælpe på mange andre ting!

Feliway kan også anbefales at have klar i hjemmet, til når den nye killing eller voksne kat flytter ind, da det hjælper den med at falde til ro og føle sig tryg.
Læs om Feliway her:
http://www.feliway.com/us


Pasning:
Ved anskaffelse af kat, melder der sig ofte en del spørgsmål vedr. pasning af den i forbindelse med ejers ferie. Det er ikke muligt for os at tilbyde pasning af vores solgte afkom, da katte har en utrolig dårlig hukommelse i forhold til andre katte - det vil sige, at hvis katte ikke har set hinanden i et par uger, så bliver de fremmede for hinanden og dette medfører en del stress og frustrationer for dem. Desuden ville det udgøre en stor potentiel smitterisiko for vores opdræt, hvis vi tog katte ind og ud, som vi ikke havde kontrol over i forhold til vaccination samt det at være udekat (udekatte bærer altid på latent virus pga. møde med vildkatte og andre uvaccineret katte!!!).
Den bedste måde at få passet sin kat på, er hvis nogen vil flytte ind og bo hos den så den har selskab og er i sine vante omgivelser! Alternativt kan man få nogen til at komme og passe den to gange om dagen, men tiden bliver hurtig lang og kedelig, hvis man kun har én kat og den skal være alene i en uge eller to på den måde.
En kat er utrolig knyttet til sit hjem, i modsætning til en hund, og derfor vil den blive meget bange og stresset ved flytning til et andet hjem for feriepasning. En kat vil være flere uger om at falde til og føle sig tryg og i mellemtiden vil den være plaget af stress og angst og dermed gemme sig, være småt spisende og sandsynligvis ikke komme af med noget på kattebakken. For katten vil det være det samme som at flytte til et nyt hjem permanent, for den ved ikke bedre.
Det er generelt en rigtig dårlig ide, at sætte sin kat i en kattepension. Selvom det kræves at kattene vaccineres inden i modtages i pensionen, så vil der altid være en stor risiko for smitte med virus og bakterier! Desuden er det mere stressende end at blive passet i et fremmede hjem, for i pensionen er pladsen minimeret til et bur og der sidder andre katte, som lugter fremmede og virker faretruende. Det giver katten rigtig meget stress og angst!

DK Meldgaards, Laila & Mads Meldgaard Petersen | 8930 Randers NØ - Denmark | Tlf.: 0045 20655058 | mail@katterimeldgaards-sibirisk.dk