Dansk
 
engelsk
        Bookmark and Share    
 

Kattens adfærd

Kattens til adfærd eller kattens adfærd....?

Der ses et stigende antal adfærdsproblemer hos katte, hvilket både skyldes et forøget antal katte som kæledyr, og til dels det forhold at kattene må leve i et miljø, som begrænser en lang række af deres naturlige adfærdsmønstre.

åØåEn kat har behov for omsorg, samvær, aktivitet og stimulering. Hvis den ikke får disse behov opfyldt (f.eks. fordi den holdes som indekat og alene) kan der opstå problemer med dens adfærd.

Nogle katteejere vil i årenes løb bemærke en ændret adfærd hos katten. Nogle gange skyldes det sygdom og i andre tilfælde er der tale om et adfærdsproblem, eller en kombination mellem disse.

Når man prøver at forstå og behandle kattens problem/adfærd, skal man passe på ikke at lave en menneskelig fortolkning af katten, hvilket er den hyppigste fejltagelse.
Ved enhver undersøgelse er det vigtigt at få fastslået, om adfærden er uacceptable for ejeren, men normal for katten - eller om adfærden både er uacceptabel for ejeren og unormal for katten.

Langt den største del af adfærdsproblemer udløses af frustration. Denne frustration kan udtrykkes på mange måder, og have mange årsager.
Alle katte er vanedyr med et meget sårbart, territorialt instinkt, og med mindre ændringer sker gradvist, kan uorden i den daglige rutine medføre en stress-situation hos katten.

Der er fire spørgsmål, som man som ejer af en kat med adfærdsproblemer, bør stille sig selv, før man søger hjælp:

1; Hvad går problemet ud på? - Hvad sker der?
Dette forklarer, om katten kradser i møbler, tisser ved siden af bakken, nægter at spise eller andet.

2; Hvor nøjagtigt opdages adfærden?
Hvis adfærden foregår på et begrænset område, kan det måske betyde at kattens frustration er forbundet med noget i nærheden.
For eksempel kan urinering ved vinduer provokeres af katte, der er tæt på udenfor. Eller afføring ved siden af kattebakken kan betyde at katten ikke syntes om det nye grus i kattebakken.

3;Hvornår startede problemet?
Dette er vigtigt, da adfærden måske kan kædes sammen med en begivenhed kort forinden. For eksempel kan nye møbler, eller anskaffelse af en kat mere, resultere i at den gamle kat begynder at urinmarkere. Varigheden af et adfærdsproblem, kan også give en ide om, hvor lang tid, der skal til for at løse problemet.

4; I hvilken forbindelse startede problemet?
Mange adfærdsproblemer kan føres tilbage til en helt bestemt begivenhed. For eksempel kan et uheld som det at træde på kattens hale, resultere i aggression mellem katten og visse mennesker.
Mange problemer består ofte af flere adfærdsmønstre så som urenlighed, aggressivitet og hypersoignering.

Vi vil i det følgende fortælle lidt om forskellen mellem sygdom og adfærd, og gå lidt i dybden med de hyppigste adfærdsproblemer.

90 % af alle adfærdsproblemer er følgende:

  • Urenlighed; urinstrint, defækation, blæretømning.
  • Aggressivitet eller angst; over for mennesker, artsfæller eller andre dyr.
  • Hvæsning af klør; i møbler kontra kradsebræt.
  • Selvdestruktion; hypersoignering, plukke totter af pels af, pote sutning, jagt af egen hale.
  • Derud over ses der oftest socialiseringsproblemer i relation til mennesker og dyr.
  • Angreb på ejernes hænder og fødder.
  • Abnorme spisevaner, så som potteplante spisning, tekstiltygning/spisning, kræsenhed og spiseværing.
  • Eller vokalisering (afgivelse af lyd).

Urenlighed;
Katte er normalt renlige dyr, som gerne benytter en kattebakke og derefter pænt dækker sin afføring til.- I forbindelse med urin- og afsætning af afføring udøver katten en grave/skrabe-adfærd. Man mener, at denne adfærd skyldes en såkaldt følemæssig "feedback"-mekanisme fra poterne. Katten gør toilette på det materiale, hvor denne mekanisme tilfredsstilles.

Urenlighed hos kat er det hyppigst forekommende adfærdsproblem af alle!

ved urenlighed forstås, at katten urinerer eller deponerer sin afføring indendørs på uønskede steder. - Det vil normalt sige uden for toiletbakken. En kat kan urinere på to måder, - enten ved at sidde ned og tisse, eller ved at stå op og strinte.

For at kunne afhjælpe et problem er det vigtigt at kende forhistorien, som altid spiller en stor rolle. Men først og fremmest skal man have klarlagt om katten er syg, har et adfærdsproblem, eller blot en uønsket adfærd. Man skal jo huske at mange ting oftest ikke er unormale for en kat, men udelukkende uønsket af os mennesker. - For eksempel er det jo ikke noget problem for katten at den kradser i sofaen (kan dog alligevel afhjælpes). Men hvis den derimod tisser i sofaen (bemærk; tisser, ikke markerer!), så er der noget at tage fat på.

Hvis kattens urenlighed skyldes sygdom, kan der være tale om FLUTD/FUS (urinvejslidelser) eller gastrointestinale (mave-tarm) problemer.

Hvis urenligheden skyldes adfærd skal man tage højde for, om der er tale om simpel urinering eller markering. Er der tale om simpel urinering, vil det være urin på vandrette flader (katten sidder ned), og hvis der er tale om markering, vil der typisk forefindes urin på lodrette flader (katten står op og strinter urin bag ud).

Hvis der er tale om en kombination mellem sygdom og adfærd, kan det eksempelvis opstå ved at katten har en urinvejslidelse, som gør ondt, når den tisser. På den måde får katten en dårlig oplevelse hver gang, den går på toiletbakken, og med kattens simple tankegang, tror den, at det er bakken der forvolder den smerte. Således kan det udvikle sig til noget psykisk for katten, og efterfølgende kan det ske at den undgår bakken, uanset placering og materiale.

Stil den rigtige diagnose før behandling!

Oftest skyldes urenlighed sygdom, derfor skal man altid opsøge en dyrlæge når et sådan problem opstår. (Medbring en urinprøve!)

Er det ikke sygdomsbetinget tilråder vi, at man opsøger en professionel adfærdsbehandler. Det er altid nemmere at afhjælpe en adfærd, hvis det gøres så tidlig i forløbet som mulig. Alt kan med tiden forplante sig til en vane, som er svær at slippe af med.

Når katten er urenlig og tømmer blæren uden for kattebakken, er det som regel et uhensigtsmæssigt sted, feks. i sengen, i sofaen, i håndvasken og på tæpper.

Denne type af urenlighed kan også omfatte afsætning af afføring (defækation), uden for bakken. Men oftest benytter katten bakken til afføring og tisser i stedet for andre steder.

Hvis katten er urenlig ved siden af bakken, kan årsagen oftest findes netop omkring bakken. For at behandle og undgå urenligheden, må man gøre kattebakken mere attraktiv og gøre de uønskede toiletsteder mindre attraktive.

Er man kommet frem til at urenligheden (urin på vandrette flader) skyldes adfærd, og man selv vil forsøge at afhjælpe det, er der mange spørgsmål at stille sig selv, for at kende forhistorien, sætte sig ind i det reelle problem og komme ind til sagens kerne.

  • Blandt andet om der er tale om en inde eller ude kat?
  • Er der tale om simpel urinering eller markering?
  • Er katten neutraliseret eller fertil (kønsmoden)?
  • Har der været ændringer i hjemmet? - Eks. nye møbler, rutine, eller familieforøgelse/reduktion?
  • Hvor ofte er den urenlig? - På bestemte tidspunkter?
  • Har katten præferencer for visse overflader eller underlag?
  • Har der været andre konflikter?
  • Bryder katten sig ikke om toiletbakken?
  • Er bakken ikke ren nok? Lugter bakken? Hvor ofte tømmes den?
  • Har katten haft en dårlig oplevelse på bakken?
  • Har den ændret præferencer?
  • Er der angst eller frygt indblandet?
  • Står bakken et sted katten ikke bryder sig om?
  • Skal der bruges åben eller lukket bakke? - Eller begge dele?

Katte er følsomme og meget mere påvirkelige, end de fleste forestiller sig. Små ændringer i hjemmet, af den ene eller anden art, kan gøre en verden til forskel for katten.

Foretrækker katten et bestemt sted, så sæt toiletbakken der. - Gerne et uforstyrret sted. Sæt altid en ekstra toiletbakke, og benyt gerne åbne og lukkede på samme tid. Mange katte foretrækker finkornet grus.

Hvis man har flere katte under samme tag, er det vigtigt altid at have mindst én bakke mere end antal katte, for at undgå urenlighed og konflikter.

Tøm gerne bakken for efterladenskaber to gange om dagen, og tøm den ofte helt, hvor den rengøres og afvaskes. Der kan med fordel benyttes produktet "Rodalon", til afvask af bakken.

Hvis katten har et bestemt sted, hvor den er urenlig, og det ikke er muligt at stille en bakke der, så skal man altid sørge for at katten ikke har adgang dertil. Nogle gange er det også en ide at sætte kattens madskål, der hvor den plejer at tisse. Det bryder den sig bestemt ikke om. På den måde undgår man det måske, og ændrer til dels kattens mønster.

Mange adfærdsproblemer kan hjælpes på afveje, ved at lade katten have udendørs adgang.

Hvis man har en fertil kat, er det altid det første udgangspunkt at neutralisere (kastrere/sterilisere) den så hurtigt som mulig! - Urenlighed kan i nogle tilfælde være fremprovokeret af kattens hormoner.

Urenlighed vs. markering;
Det er vigtigt at skelne mellem simpel tømning af blæren og urinmarkering, idet behandlingerne og afhjælpning af problemerne er meget forskellige.

Katte er territoriale dyr, som på forskellige måder signalerer deres tilstedeværelse til andre katte. - Blandt andet gennem urinmarkering (strinten).

Er der tale om urenlighed i forhold til markering (urin på lodrette flader), er det ikke et adfærdsproblem, da det er en naturlig adfærd for katten. Det er karakteristisk, at katten ikke udfører grave/skrabe bevægelser i forbindelse med, at den strinter (markerer).

Katte har behov for at "pisse sit territorium af", så at sige, og nogle mere end andre. Dette kaldes at markere.

Oftest er der tale om ukastrerede hanner, men også nogle hunner gør det. Her tilrådes det på det kraftigste, at man neutraliserer sin kat, men 10 % af hanner og 5 % af hunner vil fortsat gøre det.
Voksne hanner som markerer, ophører ofte med dette kort tid efter kastration, dvs. inden for få dage til 2-3 måneder.

Når katten markerer, står den typisk op på alle fire ben med bagdelen rettet mod det objekt, som den strinter på. Katten står og "tripper" på bagbenene samtidig med at den "sitrer" med halen i lodret stilling.

Urinmarkering kan dog også ske ved, at katten sætter sig almindeligt ned. Her kan man let tage fejl af urenlighed og markering, men det kan afgøres ved at betragte mængden af urin. Ved markering vil der typisk være tale om en lille mængde urin (omkring 1 ml.) og ved simpel blære tømning en stor sø (omkring 20 ml.)
Den afsatte urin tjener som "visitkort" og afsættes ikke for at dække over lugten fra andre kattes urin.

Hankatten begynder at markere, når den bliver kønsmoden i en alder af 6-10 måneder. Nogle dog allerede i 4-5 måneders alderen. Hankatte der kastreres før de bliver kønsmodne, begynder sjældent at markere.

Behandling og forebyggelse af urinmarkering;

Kastration eller sterilisation;
Hvis katten ikke er neutraliseret, er det altid det første man bør få gjort. Dette alene hjælper ofte.

Miljøforanstaltninger;
Hvis det er oplagt, at det er en bestemt genstand, som udløser adfærden, bør denne fjernes.
Det kan være at begrænse antallet af katte indenfor/udenfor.
Sætte maden, hvor katten markerer (den vil ikke spise samme sted som den markere og stopper ofte med at markere).

Dække stedet katten markerer, med alufolie. - Når kattens urin rammer foliet, dannes der en lyd som katten ikke kan lide.

Gå-væk-spray, peber, chili og andre stærke dufte kan forsøges, men afhjælper oftest ikke problemet.

Hvis objektet som katten markerer på kan vaskes, kan man skylle med vand tilsat fyrrenålsolie. - Mange katte kan ikke lide denne duft.

Brug af Feliway.

Afstraffelse;
Det er aldrig nogen god idé at afstraffe katten! i stedet for at forbinde afstraffelsen med dens urenlighed, vil den med sin simple tankegang forbinde sin urenlighed med ejeres. Såsom at forstå at den vil stadig være urenlig, men bare ikke når ejeren er i nærheden. Dette vil føre til et dårligt forhold mellem ejer og kat!

Hvis katten ser at vandet kommer fra mennesket, opnår man at katten bliver bange for mennesket.

Det er bestemt ikke nogen god ide at afstraffe katten ved at tage den i nakken og placere den i kattebakken. - Så ledes vil den blot kæde bakken sammen med noget negativt, og man opnår at forstærke problemet!

Medicinsk behandling.
Ved at anvende kønshormoner (progestiner) i form af injektioner, ses der jævnligt bivirkninger.

I dag anvendes der i stedet beroligende midler (psykofarmaka).
Der anbefales brug af Feliway.

For at afhjælpe markering, kan der med fordel benyttes produktet "Feliway". Feliway efterligner de specielle feromoner, som katten selv bruger for at marker sit territorium. Der hvor der sprøjtes Feliway, eller katten selv påfører det naturlige feromon, vil den ikke strinte. Katten kan selv påføre feromon ved at gnide sine kinder eller kradse med sine poter. Når en kat generelt gnider sine kinder, er det også for at markere. De nyder at sprede deres duft, på genstande og på ejer.

Feliway kan også med held anvendes til at kontrollere indendørs deponering af afføring.

Ved brug af feliway kan man styre, hvor katten ikke skal markere. - F.eks. på nye genstande i hjemmet.

Feliway kan bruges i mange forbindelser. Bland andet også ved flytning, pension, eller generelt stressede situationer for din kat. - Uanset om der er tale om en neutraliseret kat eller ej.

Ligeledes udsender en moderkat feromoner til sine afkom, når de dier. Så feromoner får generelt en kat til at føle sig hjemme og slappe af. Feromoner giver katten en fornemmelse af, at den har været på stedet før, og at det er trygt.

Feromoner udsendes fra mange steder på katten, og må ikke forveksles med lugten af urin. Andre dyr og mennesker kan ikke lugte eller fornemme kattens feromoner. Det er kun katte imellem.

Feliway fås på spray, som er meget koncentreret ved brug, eller som en lille duftspreder, der sættes i stikkontakten. Duftsprederen dækker op til cirka 50 m2.

Selvom katte er territoriale, så har de også behov for social kontakt med artsfæller. Derfor anbefaler vi, at man anskaffer sig to katte (hvis de holdes som indekatte og man er meget væk hjemmefra), så de kan holde hinanden med selskab. Det er altid nemmest at anskaffe to fra samme kuld.

Hvæsning af klør;
Det er naturlig adfærd for katte at kradse på genstande med kløerne. Når katten kradser i noget, er det for at fjerne løse og gamle klostykker og for at afsætter duftspor, fra nogle duftkirtler, som sidder på kattens trædepuder. Katten kradser altså blandt andet for at markere sit territorium og endvidere for at strække forbenene.

Det er derfor vigtigt for kattens velvære, at den har et attraktivt kradsebræt. Hvis den ikke har det, vil den i stedet benytte møbler og tæpper. Når katten først er begyndt at kradse i bestemte ting, vil den oftest blive ved.

Man kan med fordel benytte baldrian urt/cat nip på kradsebrættet, så katten har det som sit foretrukne sted, i stedet for møblerne.

Hvis man ikke kan stoppe katten ved at bruge baldrian urt, kan man, hvis det er muligt, dække kradseområdet med plastic og i stedet sætte et egnet kradsetræ.

Det er en god idé at opmuntre katten med ros, når den benytter kradsetræet, og modsat at afstraffe med vandpistol, når den benytter møbler.

Det gør ingen gavn at klippe kattens negle, ud over at det reducere skaderne i møblerne. Klippede negle skal jo spidses og katten vil så blot kradse endnu mere.
Dette er en kommunikations adfærd at kradse.

At kradse er en nedarvet adfærd, som katten altid vil udføre, selvom den måske har fået fjernet sine negle.

Aggressivitet;
Der skelnes overordnet mellem to typer aggressioner;

  • Frygtinduceret aggression; aggression mellem katte er ofte forårsaget af territoriale problemer eller af frygt.
  • Indlært aggression; en aggressionsform, hvor tidligere positive erfaringer udnyttes. - For eksempel, hvis et aggressivt angreb på en anden kat, hund eller menneske giver fordele for katten, vil handlingen sandsynligvis blive gentaget senere.

Da katte af natur ikke er flokdyr, har de ikke ligesom hunde et helt sæt af signaler, der har til formål at hæmme aggression fra artsfæller.
Hvis en kat mødes med en anden kat, som er fjendtlig, har den to muligheder, nemlig at tage kampen op eller stikke af.

Nogle katte slår ud med poterne, hvor andre går direkte til angreb. Der kan være mange grunde til at katten optræder aggressivt, f.eks.:

Mangelfuld socialisering;
- Hvis en kat ikke har haft kontakt med mennesker de første 9-12 leve uger, vil den ikke senere acceptere mennesker, som nogen den kan knytte sig til. I stedet vil den forsøge at undgå, true, eller i værste fald gå til angreb.

Kamp om territorium;
- Når en kat befinder sig på sit territorium/kerneområde, vil den optræde aggressivt over for fremmede katte (af dens eget køn), som nærmer sig. Ligeledes vil den mødes af fjendtlighed, hvis den går uden for sit eget område.

Hvis man har flere katte, som ikke er opvokset sammen, vil de typisk opdele hjemmet mellem sig i to territorier. Hvis katte ikke kan enes, bør de holdes adskilt, når de ikke er under opsyn.

Instinktiv reaktion under leg;
- Når man kæler med sin ellers fredelige kat, og kommer til at berøre dens bryst eller bug, ved at den ligger på ryggen, kan man opleve at den pludselig optræder aggressivt. Dette er en naturlig forsvarsreaktion, og der er mange katte, som ikke tolererer berøring på disse steder. Dette er fordi det ligger så dybt i katten, at hvis det var en ræv i naturen, som forsøgte at bide den der, så ville den være i livsfare.

Lad vær med at straffe katten, hvis den optræder aggressivt, - dette vil blot gøre problemet værre. Forsøg i stedet at find ud af, i hvilke situationer katten reagere på denne måde, så du kan undgå dem. Dette kan give en ide om årsagen til kattens adfærd og kan være en hjælp, når du opsøger dyrlægen eller adfærdsterapeuten.

Angreb på ejernes hænder og fødder;
- Katten har et meget stærkt jagtinstinkt, og den vil igennem leg forsøge at få afløb herfor. Derfor fornemmer man ind i mellem at leg tager overhånd!

I sær indekatte kan blive understimulerede, da de ikke har samme mulighed for at jage mus, som udekatte har. Disse understimulerede katte kan gå til angreb på alt, hvad der bevæger sig, f.eks. ejernes hænder og fødder.

Sker dette, skal man strakt stå stille og afbryde al kontakt til katten. Sørg for at katten har noget solidt legetøj, og leg daglig med katten, ved brug af dens legetøj.

En måde at undgå understimulerede katte på, er at anskaffe sig to på en gang. De vil i stedet få afløb, gennem leg med hinanden.

Angst;
En kat kan vise sin angst på forskellige måder. Typisk reagerer den ved at nægte at spise, gemme sig og/eller være urenlig.

Katte er vanedyr og knytter sig ofte til det sted hvor de bor. Derfor kan en kat blive angst, hvis der sker store forandringer i hjemmet.

Hos en uerfaren kat, kan nogle få traumatiske oplevelser i forbindelse med bestemte lyde, være nok til at katten fremover reagere angst, når den igen hører dem.

Hvis katten føler sig meget trængt, vil den vise tegn på angst. Den vil have store øjne, med stærkt udvidede pupiller, og ører og knurhår vil være lagt tilbage. Desuden kan katten trykke sig mod jorden og hvæse, samtidig med at pelsen er rejst og stritter. Hvis katten føler sig trængt vil den sandsynligvis gå til angreb.

Aggressivitet og angst kan skyldes dårlig socialisering;
Behandlingen af aggressivitet eller angst vil være angstdæmpende medicin eller naturmedicin.

Selvdestruktion/overdreven soignering;
Soigneringsadfærden er meget vigtig for en rask akt. 30-50 % af den vågne periode bruges til denne adfærd. Dette er primært for at holde hud og pels fri for løse hår, snavs og parasitter. Soignering har også til formål at udløse psykiske spændinger.

Hvis en kat udsættes for en situation, som gør den utryg eller bange, og den ikke har mulighed for at flygte, vil den blive frustreret. Katten kan derfor foretage overspringshandlinger, det vil sige handlinger, som ikke er naturlige i den situation de udføres i.

Hvis denne adfærd udløses ofte gennem en længere periode, er der risiko for at den udløses ved stadigt lavere grader af frustration og efterhånden udvikles til en tvangshandling.

På den måde kan soigneringsadfærd udvikle sig til en manisk slikken med hårløse områder og evt. betændte sår til følge.

Denne hypersoignering udøves specielt på den bagerste del af bugen og på lårene. Og så halesutning, potesutning samt plukken totter af pelsen er andre former for denne adfærd.

Tvangshandlinger som f.eks. overdreven soignering, er uden for viljens kontrol og kræver altid hjælp af en terapeut!

Vægring ved at spise eller kræsenhed;
Hvis en kat er utryg eller bange, kan den ophøre med at spise. Det kan f.eks. ske, hvis katten anbringes i uvante omgivelser. Normalt begynder den at spise igen, når den falder til.

Mange inde katte er kræsne, og nægter måske at spise en bestemt type mad. Desuden kan de pludselig ophøre med at spise den mad, som de plejer at få, fordi de kræver kostforandringer. Kræsenhed er ofte tillært! - Derfor er det en god ide, at skifte foder ind i mellem og lade den spise forskellige ting i små mængder.

Hvis man vil undgå en kræsen kat, er det en god ide, hvis man fra den er killing vænner den til at spise varieret. Lade vær med at give godbidder eller små mellemmåltider. Husk også i denne sammenhæng, at blande flere ting sammen ved måltidet.

Spiseværring kan også skyldes sygdom, så hvis katten vedvarende nægter at spise sin mad, bør den tilses af en dyrlæge.

Spisning af potteplanter;
Katte bruger meget tid på at holde sig rene, og kommer derved ofte til at sluge meget pels. Disse hår samler sig til boller i maven på katten. For at få dem op, spiser katten ofte græs eller lign., hvorefter den kaster op. Hvis katten ikke har adgang til græs, finder den et alternativ. Dette kan være potteplanter og nogle er farlige/giftige for katten!

Tegn på forgiftning kan være, at katten savler, ofte kaster den op, får diarre eller kramper. Søg straks dyrlæge!

Hvis katten har adgang til kattegræs, er der mindre risiko for at katten forgriber sig på de giftige planter. Kattegræs er især vigtig til inde katte.

Man kan også bruge kattemalt for at regulere kattens fordøjelse.

Husk at løse problemet i stedet for kun at undgå og behandle det, ellers opstår det igen!

Tekst af veterinærsygeplejerske Laila Meldgaard, katteri DK Meldgaards - copyright.

DK Meldgaards, Laila & Mads Meldgaard Petersen | 8930 Randers NØ - Denmark | Tlf.: 0045 20655058 | mail@katterimeldgaards-sibirisk.dk